Affaldssortering
For at kunne håndtere affald, behøver vi skraldespande der i flere niveauer kan være med til at gøre det praktisk muligt at indsamle affald i op til adskillige fraktioner. Vi har valgt at fokusere på disse niveauer - og tager udgangspunkt i niveau 1,2 og 3. De kvalitative egenskaber er vigtige når vi vælger vores skraldespande - og vi ser gerne at plastikposen, hvis den skal bruges - gemmes af vejen. Selvom rygningen indendørs er forbudt det fleste steder - er brandsikrede skraldespande stadig et "must" for mange af vores kunder - og farver/former tilpasset netop dit interiør er selvfølgelig en udfordring vi gerne tager op.
Niveau 1: små skraldespande,runde eller firkantede med mulighed for små indsatse - allerede her er sorteringen igang. Det er den enkelte arbejdsplads på kontoret, det er hotelværelset og det kan være til toiletforhold (som hygiejne spand).
Niveau 2: Her er vi i mellemklassen af skraldespande - skraldespande der typisk placeres i større områder. På virksomheden er det typisk i mødelokalet, printerrummet, konference faciliteteter, i det store kontorlandskab - det kunne også være i receptionen etc. På hotellet er det konferencerum, ved elevator områder, receptionen, saunaområder etc. Indsamlingen på dette niveau skal ske enkelt - vi skal som brugere have nemt ved at kunne identificere hvilken enhed der er til hvad - og vi skal kunne se ideen med indsamlingen. Der må gerne bruges farver, piktogrammer mm., for på en tydelig måde at vise hvor vi afleverer alt fra plastikflasken, papir, batterier, printerpatroner til æbleskroget.
Niveau 3: Nu skal affaldet transporteres væk fra de enkelte områder og vi har nu fokus på specielt ergonomien - det praktiske - det at kunne undgå unødig brug af plastikposer. Sammen med vores kunder møder vi gerne de specifikke behov der måtte være - og er konstant på jagt efter nye og innovative løsninger.
